1. Du har ansvarspligten
    Ifølge forsikringsloven er det arbejdsgiveren, der har ansvarspligten. Det vil sige, at du som kunde er ansvarlig for at forsikre de folk, du hyrer. Hvis Mano Crew skal være ansvarspligtlige, skal du gøre os opmærksomme på det INDEN, du booker mandskab hos os, og det skal stå i kontrakten.

  2. Hvis noget går galt

Der er mange ting, der kan gå galt. Udstyr kan blive stjålet, gå i stykker eller en gaffeltruck kan køre ind i ting. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan du er dækket ind af din forsikring. Skader på stedet kan godt være dit ansvar som kunde, også selv om udstyret er betjent af folk fra Mano Crew.

  1. Du har ansvar for personskader
    Hvis du arrangerer et event, kan det være nødvendigt have en forsikring, der dækker ulykker og personskader under selve eventet. Det er afgørende i det tilfælde, at der sker en ulykke. Kontakt derfor venue og dit forsikringsselskab, inden du går i gang med at arrangere for at høre, hvordan du er bedst dækket ind.

 

4. Frivillige skal også forsikres
Du skal have styr på forsikringer for dine frivillige. For det er dit og ikke deres ansvar, hvis de kommer til skade eller noget bliver ødelagt under deres arbejde – hvad enten det drejer sig om udlejet eller dit eget udstyr. Derfor kan det betale sig at snakke med dit forsikringsselskab for at have styr på, hvordan du står, hvis uheldet er ude.

5. Hvordan er underleverandører forsikret?
Det er vigtigt at have styr på, hvem der har ansvaret for skader, hærværk eller ulykker. Sørg for at have en ordentlig kontrakt med underleverandører, hvor det står, hvem der har ansvaret for evt.  skader, hærværk eller ulykker i forbindelse med eventet. På den måde kan du spare dig selv for  unødigt besvær og måske også penge.